Drømmer du om at få rettet dine tænder som voksen, men gruer ved tanken om at få togskinner på? Så er du ikke den eneste, der har det sådan. Togskinner er besværlige på flere områder. Der sætter sig madrester fast i skinnerne, som gør, at du ofte skal børste tænder og ikke føler dig helt tryg ved at åbne munden overfor andre mennesker, både af frygt for madrester og fordi du ikke synes, at togskinnerne er pæne at kigge på. Derudover er det noget, som man ofte forbinder med unge mennesker og dermed ikke noget, man ser sig selv have på som voksen.
Hvad gør man så? Heldigvis er der blevet udviklet en ny form for tandretning, som er meget nemmere og vi vil her komme ind på metoden Invisalign som en mulig model for dig til tandretning. Læs med her.
Invisalign er usynlig tandretning
Forestil dig en gennemsigtig skinne, som er et præcist aftryk af dine egne tænder. Det er dette, som Invisalign går ud på. Det er en form for ganebøjle, der sættes ind i munden og som skiftes ud med jævne mellemrum for at rykke lidt mere på de tænder, der skal rettes. Det sammenlignes med en stopmotion film med de kendte lerfigurer, hvor man sætter en lerfigur på et sted, filmer ham, rykker lidt på ham igen og filmer på ny og dermed får man til sidst en film, hvor han bevæger sig.
Dine tænder skal også bevæge sig langsomt for at blive korrigeret og dette sørger Invisalign bøjlen for løbende. Du kan have den i munden hele tiden og blot tage den ud, når du skal spise. På denne måde sætter der sig heller ikke mad fast i den, som du efterfølgende skal børste ud.
Kom til en grundig forundersøgelse
Det er ikke alle mennesker, for hvem Invisalign metoden er den bedste. Dette vil blive afgjort ved en forundersøgelse, hvor det professionelle tandteam vil se på, om denne metode vil være egnet til dit problem – og tandstilling.
Her får du også en 3D animation af, hvordan din endelige tandstilling ville se ud efter endt Invisalign behandling og du bliver hele tiden taget med i dialogen om, hvad du ønsker og hvordan det færdige resultat vil se ud. På denne måde får du alle muligheder for at træffe din beslutning på et informeret grundlag, så du ved, at du selv har valgt behandlingen og kan se det færdige resultat for dig.
Når tandlægerne vurderer, at dine tænder egner sig til Invisalign behandlingen, begynder behandlingen og din usynlige tandbøjle bliver lavet specielt til dig og din tandstilling. Er du nysgerrig efter mere information om behandlingen, så læs mere her.
Behandlingen er et samarbejde
Fra du træder ind af døren hos Østerbro Tandlægerne, vil du indgå i et samarbejde omkring dine tænder. Det er kun i tandlægernes interesse, at du bliver tilfreds med det endelige resultat og denne tilfredshed er i top hos de patienter, der har fået foretaget behandlingen. Dette skyldes især, at I samarbejder omkring resultatet og du er blevet vurderet til, at tandretning med Invisalign er optimal i forhold til din tandretningsproblemstilling.
Det er svært at sige, hvor lang tid du skal bruge på behandlingen, men det kan tage mellem et år og halvandet år at rette tænderne til. Hertil kræver det, at du har tålmodighed og ser behandlingen som et fælles projekt mellem dig og tandlægeteamet. Der er mange udsagn fra tidligere patienter om, at selvom metoden er dyr og tidskrævende har det været det hele værd, fordi de har fået deres drømmesmil og de tænder, som de altid har drømt om.
Skriv et svar