Jylland udgør Danmarks vestlige del, og med sit areal på hele 29.777 km² rummer den således 2.528.129 indbyggere. Dette indbyggertal udgør 46% af hele Danmarks befolkning, og de bor på hele to tredjedele af landets areal. Noget af det specielle ved Jylland er, at det er den absolut eneste del af Danmark, som er forbundet til resten af det europæiske kontinent. Der er ikke mindre end 337 kilometer fra Skagen i nord til Padborg i syd, og ligeledes 174 kilometer på den bredeste længde på tværs, hhv. fra Fornæs til Bovbjerg.
Danmarksnæststørste by
Jylland er desuden det geografiske hjemsted for Århus, som er Danmarks næststørste by med et indbyggertal på 259.754 i år 2014. Århus er en meget gammel by, som beskæftiger en masse mennesker erhvervsmæssigt og uddannelsesmæssigt, og desuden byder byen på en masse kulturelle og historiske fænomener og seværdigheder.
Attraktioner i Jylland
Er man på jagt efter attraktioner og spændende oplevelser af forskellig art i Jylland, så er der rigeligt med muligheder. Du finder en lang liste over attraktioner i Jylland på VisitDenmarks hjemmeside. Blandt nogle af de mere interessante og kendte attraktioner kan nævnes Naturhistorisk Museum, Børglum Kloster, Verdenskortet, Jyllands Park Zoo, Djurs Sommerland og Fårup Sommerland.