Hvorfor skal man stadig gå med ur, når man alligevel har sin smartphone på sig hele tiden? Mobilen viser tiden og den kan både bruges om vække- og som stopur. Den går altid rigtigt og retter selv tiden. Den kan også vise dig hele verdens klokkeslet med et enkelt swipe.
Så hvorfor skal man bruge penge på et ur?
Det er et spørgsmål om livsstil. Smartphonen er mere end et symbol på en hektisk livstil som flere og flere mennesker bliver træt af. Som så ofte, løber den teknologiske udvikling langt forud den sociale og mentale. Vi omgiver os med apparater og dimser fordi de er hightech. Selv om vi slet ikke aner hvordan de i på sigt vil påvirke vores liv.
Smartphonen er et godt eksempel på hvordan vores liv rent faktisk bliver fjernstyret af dimser og apps. Tænker du nogle gange over hvor vidt du egentligt selv bestemmer dine beslutninger?
Hvorfor er det normalt at afbryde en samtale, når mobilen ringer?
Alle har været det igennem, fra begge sider. Du står midt i en spændende eller vigtig samtale med en eller flere personer. Pludseligt ringer din mobil.
Ikke kun dig selv, men også din samtalepartner reagerer med det samme: samtalen stopper brat. Lige meget hvor vigtig den er, din reaktion er instinktiv. Så er din partners. Du siger måske: ”undskyld, jeg må tage den…”
Måske mener du det endda. Men hvorfor må du tage den? Hvordan kan du overlade det til en dims, at afgøre hvad der er vigtigst? Den samtale du lige fører fra menneske til menneske, eller den samtale nogen ønsker at involvere dig i over telefonen?
Mobilen er den dims der griber mest ind i dit liv. Den er smart, den er nyttig, men den kan også være årsag til stress og dårlig livskvalitet.
Brug et ur til at holde styr på tiden
Ville du sætte en ræv til at bevogte dine høns? De fleste mennesker, heriblandt videnskabsfolk, er enige i at smartphonen er den største tidsrøver. Er det så en god ide at give netop denne tidsrøver kontrol over din tid?
Et ur hjælper dig med at frigøre dig fra mobilens fjernstyring. Det er beroligende og afslappende at bruge et ur til at holde styr på tiden, fordi ure ikke griber ind i dit liv. Et ur er som wellness for sjælen.
Og så er det også et smykke. Et ur siger noget om din personlighed, ligesom alle andre smukstykker gør. Det er noget æstetisk og seriøst.
Et ur er god livskvalitet
Slow living er den nyeste sociale trend. Og den har alvorlige årsager. Det er en reaktion på de sidste årtiers tiltagende hektisk livsstil. Alt forandrer sig i rasende tempo og vi forventes hele tiden at holde trit. Værre endnu, vi skal løbe hurtigere. Være altid et skridt foran, vise energi og beslutsomhed.
Problemet er bare, at folk bliver stresset af det, og så resulterer det i en dårligere livskvalitet.
Et ur er også et symbol på, at du er herre over din tid. Det er ikke din mobil der styrer tiden, det er dig selv.
Du kigger bare på uret, når du vil vide, hvad klokken har slået.
Skriv et svar