Aalborg
Aalborg er ligger i Nordjylland, og den er med sine 109.092 indbyggere Danmarks fjerdestørste by. Aalborg har et navn, som har været omdiskuteret, da mange mener, at byens navn bør staves med Å, altså Ålborg, men retskrivningsordbogen giver grønt lys til brugen af begge stavemåder.
Aalborg betegnes som Nordjyllands hovestad, og den byder på et rigt uddannelsesmiljø, store danske arbejdspladser samt en masse kulturelle og historiske attraktioner.
Uddannelse og byliv
I de senere år har Aalborg gennemgået en løbende forandring, og fra at være en primær industriby har den efterhånden udviklet sig til at være en særdeles attraktiv og veludviklet uddannelses- og vidensby.
I Aalborg ligger bl.a. et af Danmarks fire universiteter, nemlig Aalborg Universitet, som hvert år huser tusinder af studerende fra hele landet.
Byen har også udviklet sig til en meget moderne by med et aktivt kulturliv og byliv. Aalborg prydes således af en masse caféer, wellness og spa-saloner, sportsforeninger, musikalske spillesteder og teatre.
Hvis du ønsker at se mere om de mange specielle oplevelser og seværdigheder i Aalborg og områderne omkring, så kan du finde mange flere informationer på VisitAalborgs hjemmeside. Her finder du også informationer vedrørende overnatningsmuligheder, begivenheder og naturen i og omkring Aalborg by.