Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.
Selvom vi kun lige er i slutningen af vinteren, kan man sagtens se frem til forårets små ture i naturen. En helt oplagt aktivitet at lave med venner og familie er at tage på en skøn picnic med lækker mad og kolde øl i solen. Derfor kommer her en lille guide til, hvor I kan tage hen, hvad I skal lave, og hvad I skal have styr på, inden I tager afsted på picnic.
Tag på picnicbustur rundt i Danmark
Hvis I er flere personer, der skal afsted på picnic – en studiegruppe, vennegruppe eller kollegaer – kan der være mange fordele ved at leje en bus. Det er både en nem og billig løsning, hvis I er flere, der gerne vil på tur. Og det er helt ideelt, når det gælder picnic. Så er man nemlig fri for at skulle koordinere biler, der er god plads til bagage, og man har en chauffør, som sørger for, at man kommer godt frem. I skal derfor blot læne jer tilbage og nyde turen og det gode selskab. Det er derfor også en helt ideel transportform, hvis I skal lidt længere væk fra byerne og ud i den danske natur. Et meget flot natursted er for eksempel Mols Bjerge, som er gratis at besøge, og hvor I kan få nogle virkelig flotte udsigter og ligge i græsset på en høj bakketop.
Picnicsteder i danske byer
Hvis I gerne vil blive i byerne, er der også mange muligheder. Hvis vi eksempelvis tager København, kan man tage til Det Kongelige Biblioteks Have på Slotsholmen bag Christiansborg Slot, hvor der er en smuk, lille have med springvand, blomster og træer. Hvis I kommer til Aarhus, kan man slutte sig til de studerende i Universitetsparken. I Odense kan I tage på picniceventyr ved Odense Å. Her kan man for eksempel starte ved Munke Mose, hvor I kan leje en robåd eller en svaneformet vandcykel. Så kan I sejle op ad åen og nyde Odense derfra. Når I så kommer tilbage til parken, kan I nyde den medbragte mad. Så kan picnicen blive en kombination af sjov på åen og lækker mad. Kan det blive bedre?
Det skal du have styr på til picnicturen
Det måske allervigtigste på jeres picnictur er maden. Der findes mange små, lækre retter/bidder, som kan tages med på picnic. Lav for eksempel små frikadeller hjemmefra, og spis dem med noget lækkert flute og tomater. Derfor skal I selvfølgelig også have en køletaske, der kan holde alle jeres lækre retter lækre og kølige. Det gælder også de kolde øl, som I skal have med og drikke i solen. Husk også tæpper og solcreme, så I kan slænge jer i græsset og slikke sol uden at blive forbrændt. Det er også vigtigt at huske tallerkner, bestik og glas. Her skal du lige overveje, om du vil have porcelæn med, eller om det er fint med plastik. Til sidst kan det være en god ide at huske affaldsposer, så I ikke sviner i naturen, hvis der ikke er en skraldespand.
Skriv et svar