Når vi tænker på wellness, så ryger tankerne automatisk hen på dyre spaophold, eller yogaundervisning, men faktisk behøver det ikke at være så omfattende. Wellness handler i høj grad om at passe på dig selv og finde tid til at gøre noget du holder af for at lade op i en travl hverdag.
Har du ind imellem tid og råd til et spaophold eller en lækker massage, så er det dejligt, men små oaser af afslapning og nydelse i hverdagen kan også give dig wellness og spafølelse i din egen sofa.
Find det, der får dig til at slappe af
Vi har alle noget, der får os til at slappe af og finde ro. Det behøver ikke at være det helt store og tidskrævende set-up, for i dette tilfælde handler det mere om hverdagswellness fremfor den mere omfattende slags.
Er det dit daglige bad der giver dig ro og afslapning, så kan du vælge at investere lidt i en ekstra lækker shampoo eller hårkur. Du kan vælge en lækker bodylotion og måske også en god ansigtscreme. På den måde gør du badet til en mini-spabehandling, hver dag og forkæler dig selv til en følelse af velvære.
Det kan også være, at din afslapning er at sidde i sofaen med en kold øl og nyde en god fodboldkamp eller en spændende basketball finale. Er det din personlige oase, så er du måske bedre tjent ved at investere i nogle rigtig lækre øl og tage et kig på, hvilke sportskanaler du får mest ud af. Her er Eurosport en af de helt store og du kan finde den i stort set alle tv-pakker, som fast inventar eller tilkøb. Læs her mere om Eurosport.
Hverdagswellness for alle
Ok, det er ikke alle, der ønsker wellness i hverdagen – og i mange tilfælde måske mest fordi det hedder ’wellness’. Så lad os se lidt på, hvad hverdagswellness egentlig er og, hvorfor du også bør finde plads til det i din hverdag.
Helt kort, så er wellness et andet ord for velvære og forkælelse. Når vi snakker om hverdagswellness, så betyder det bare, at du husker dig selv i hverdagen og sørger for at lave plads til at gøre noget, der gør dig glad eller får dig til at slappe af hver dag – også selv om det bare er 5 minutter med hel ro.
Når du laver plads til det i dit liv vil du få mere overskud og mere glæde i hverdagen – kort og godt!
Skriv et svar