Er der noget mere irriterende end et forkølelsessår? Sådan et kommer altid ubelejligt og er til stor gene for den ramte. Man står f.eks. og skal på første date, da man opdager den betændtfyldte blære omkring mundvigen. Med et er det, det eneste man kan fokusere på, og man gør alt for at dække det, så man kan føle sig nogenlunde præsentabel. Uanset om man kender til førnævnte scenarie, så er forkølelsessår desværre noget rigtig mange danskere er plaget af. For nogle er såret bare et engangstilfælde, men for andre er det en vedvarende plage, som dukker op med jævne mellemrum.
Forkølelsessåret bliver forårsaget af virussen Herpes simplex virus, som smitter ved direkte berøring. Det betyder, at man helst skal holde sig fra direkte kontakt, som f.eks. kys, mens man er inficeret. Hvis man først en gang har haft herpes vil sygdommen ligge i en form for dvale resten af livet, og kan gentagne gange blive vækket til live igen. Ud over at undgå berøring er der dog også andre ting, som man kan gøre for at undgå at få forkølelsessår gang på gang.
Undgå stress
Stress kan være en medvirkende faktor til forkølelsessår. I stressede perioder er immunforsvaret tit svækket, og derfor er man mere modtagelig overfor at blive smittet. Samtidig vil det være sværere at behandle såret, da virussen ved et svækket immunforsvar vil have endnu bedre forudsætninger for at udvikle sig. Det gælder altså om at undgå stress, så vidt det er muligt. Især hvis man er en af de personer, som ofte rammes af forkølelsessår. I nogle tilfælde er man ikke selv klar over, at man er stresset, men hvis virussen rammer, skal man være særlig opmærksom på, om det kan skyldes stress. Hvis man mistænker dette, skal man prøve at finde årsagen til stressen og gå ind og ændre ved det. Stress er nemlig ikke sundt for nogle mennesker, og det gør os ekstra sårbare. Generelt er en sund og stressfri livsstil det bedste forsvar mod forkølelsessår. Hvis man sørger for at spise sundt, dyrke motion og få sin søvn, så har man skabt de bedste betingelser.
Vælg den rigtige behandlingsform på markedet
Er man så uheldig og allerede er blevet ramt af et forkølelsessår, så er der heldigvis hjælp at hente i forhold til behandling. Typisk vil man behandle såret med creme eller tabletter, som man kan få udskrevet på recept af lægen. Her gælder det om at starte på behandlingen, så snart man spotter de første tegn, for så er chancen for, at det går hurtigere væk større. Der er dog også kommet andre produkter på markedet, hvor nogle har vist sig at være særdeles effektive. Rigtig mange har f.eks. haft succes med ViruLite. Dette produkt virker således, at der blive udsendt et terapeutisk lys, som går ind og styrker immunforsvaret lokalt ved at stimulere cellerne i huden. Modsat cremerne og tabletterne er ViruLite ikke et antiviralt middel. I stedet går det ind og fremskynder hudens egen helingsproces. Dette produkt er især ideelt til de mennesker, der ofte lider at forkølelsessår, og som tit har behov for behandling.
Selvom forkølelsessår er en slem plage, i de perioder den varer, så behøves man ikke lade sig slå fuldstændig ud af det. Hvis man lever sundt og er opmærksom på sit velbefindende, så er man allerede kommet rigtig langt. Samtidig er der en masse behandlingsformer på markedet, så man skal nok komme af med det igen, selvom helingstiden selvfølgelig kan varierer fra person til person.
Skriv et svar